Logo sommerfugl

lørdag den 23. maj 2009

Tintins Oplevelser: Selvmord i rummet

Den belgiske tegneserie-forfatter Georges Rémi er jo mest kendt for at han under kunstnernavnet Hergé skabte historierne om Tintin og hans oplevelser. Efter at have ladet sig lede til stereotypiske fremstillinger i de første fortællinger, gjorde han derefter meget ud af research. Når Tintin og venner er på eventyr, sker det altså i nogenlunde realistiske omgivelser. Det har f.eks. resulteret i at Dalai Lama har værdsat hvordan albummet Tintin i Tibet har formidlet viden om landets kultur og landskab.

Tintin og Hergé på Euro-mønt

Før rumalderen lod Hergé Tintin rejse til månen, i albummene Mission til Månen og De første skridt på Månen. (Også udgivet som Månen tur-retur). Altså en slags science fiction tegneserie, der på de fleste punkter gav et realistisk bud på vilkårene for en sådan rejse. Teknologien var dog mere avanceret end hvad NASA benyttede sig af da de første mennesker mange år senere fulgte Tintin på månen.

Tintin på månen sammen med Terry og Kaptajn Haddock

Selvfølgelig har historien også en skurk, og en passende mænge forviklinger. Ingeniøren Frank Wolff var med i det projekt hvor Professor Tournesol konstruerede raketten, og med på rejsen. Det viste sig desværre at han på grund af spillegæld havde ladet sig presse af skurken til samtidig at være spion, og smugle den onde Oberst Jorgen (Boris) med på turen. Da også Dupond og Dupont havde fået fjumret sig med, blev et hovedproblem iltmangel. Selv om returrejsen fremskyndedes, var der ikke ilt nok til at komme levende tilbage til jorden.

Oberst Jorgen i slagsmål med ingeniør Frank Wolff

I et slagsmål med Frank Wolff kom Jorgen heldigvis til at skyde sig selv, i stedet for at udrydde Tintins selskab. Wolff var altså hverken entydigt en skurk eller en helt i historien. Han tog konsekvensen af sine fejltrin, og kastede sig ud i det tomme rum. Med dette selvmord var der med nød og næppe ilt nok til at den bevidstløse besætning kunne genoplives efter landingen.

Ved heltmodigt at ofre sit liv kom Wolff til at fremstå som trods alt god, og Kaptajn Haddock blev bagefter vred, med sit "politisk ukorrekte" sprogbrug, hvis nogen talte dårligt om Wolff.

Hergé lod Frank Wolff skrive et afskedsbrev indeholdende:
Jeg har kastet mig ud i intetheden. Der er ingen grund til at lede efter mig. I vil forstå, at jeg er forsvundet i rummets evighed
Dette var fint i tråd med at det var en sikker (og hurtig) død for ingeniør Wolff i rummets vakuum. Altså udtryk for at Hergé satsede på videnskabelig korrekthed.

Sammen med katolske præster synes forlaget dog ikke om at Wolffs handling fik lov til at fremstå som et selvmord. Derfor pressede de Hergé til at skrive om, så afskedsbrevet blev til noget sludder:
Når I læser disse linjer, har jeg forladt raketten. Jeg håber I så vil have ilt nok til at nå levende tilbage til Jorden.

Hvad mig angår, kan kun et mirakel redde mig, men hvem ved...?

Tilgiv mig det onde, jeg har gjort.
Wolff
Senere fortalte Hergé i et interview:
Men jeg måtte jo ud af klemmen, så til sidst gav jeg efter og skrev det sludder om, at "blive frelst ved et mirakel". Der kan ikke ske noget mirakel. Wolff er fortabt, og det ved han selv bedre end nogen.
Desværre måtte realismen forlades på grund af kirkens fordømmende holdning til selvmord. En underlig holdning, når det åbenbart ikke gjorde noget med de mange mord, som Tintin-serien også indeholder. Hvordan kan selvmord være værre end mord?

Tintin - Objectif Lune



0 comments:

Logo sommerfugl