Logo sommerfugl

lørdag den 6. november 2010

Det var en lørdag aften

Waiting for her Lover - Jogen Chowdhury, 1974

Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig
Det var en lørdag aften,
jeg sad og vented dig
Du loved mig at komme vist,
men kom dog ej til mig
Du loved mig at komme vist,
men kom dog ej til mig

Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig
Jeg lagde mig på sengen
og græd så bitterlig
Og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig
Og hver en gang, at døren gik,
jeg troede, det var dig

Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår
Jeg stod op søndag morgen
og flettede mit hår
Så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård
Så gik jeg mig til kirken hen
og om den kirkegård

Thoughtful by Shaun Peck

Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind
Men du kom ej til kirke
og ej i kirken ind
For du har fået en anden kær
og slaget mig af sind
For du har fået en anden kær
og slaget mig af sind

Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti
Jeg gik mig hjem så ene
henad den kirkesti
Og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i
Og hvert et spor, på stien var,
der faldt min tåre i

De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav
De røde bånd og skønne,
som du engang mig gav
Dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav
Dem bærer jeg ret aldrig mer,
jeg stunder mod min grav

Plukkede roser

Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror
Hvor kan man plukke roser,
hvor ingen roser gror
Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor
Hvor kan man finde kærlighed,
hvor kærlighed ej bor

Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler
Jeg ville roser plukke,
jeg plukker ingen fler
Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker aldrig mer
Jeg elsked dig så inderlig,
jeg elsker aldrig mer

Det var en lørdag aften er en gammel folkevise, med 1800-tals gendigtet tekst af Svend Grundtvig. På den ene side bærer den tydeligt præg af en fortid der cirklede om snævre rammer med kirken i centrum. På den anden side er det romantiske tema med den skuffede kærlighed nærmest tidsløst. At alternativet bliver vejen mod døden. Måske fremskyndet gennem selvmord.



0 comments:

Logo sommerfugl