På Fyn står en mand til at blive retsforfulgt, anklaget for at have hjulpet sin far med at dø. Den gamle og dødeligt syge mand ønskede at forlade livet, og havde umiddelbart set en god grund til at vælge at begå selvmord. Livet skal jo ikke være en skæbne værre end døden.
Til TV2 Fyn fortæller den 60-årige søn:
Min 85-årige far fik sat foden af og havde ikke langt igen. Han havde smerter og ønskede blot at komme væk. Jeg gav ham derfor pillerne, men de virkede ikke efter hensigten.
Pillerne var morfin, 94 tabletter blev knust og blandet med yoghurt. Jeg er bange for at den portion havde været mere livsfarlig for sønnen selv, end for faderen, og selvmordsforsøget lykkedes jo desværre heller ikke. Når lægerne havde udskrevet morfinpiller, må det være fordi den gamle mand havde svære smerter. Det er helt konsistent med en amputeret fod, det ser meget skidt ud når lægerne (typisk pga koldbrand) skærer døde dele af gamle kroppe. Morfin giver en tilvænning, og der skal større doser til for at få samme virkning. Chancen for hjertestop falder tilsvarende. Kort sagt er morfin ikke egnet som selvmordsmetode, for nogen som allerede får denne medicin. Uheldigvis.
Hjemmehjælpen undede vist ikke manden at dø, og tilkaldte politi og ambulance. To uger senere døde den syge far endelig på et plejehjem, og lægerne kan ikke sige at det skete på grund af morfinblandingen. Og alligevel skal sønnen stilles for retten, sigtet for hjælp til et mislykket selvmordsforsøg. En meningsløs juridisk skueproces.
Jeg blev chokeret, da jeg fik et brev om at jeg skal i retten for forsøg på drab. Sådan har jeg aldrig set på det. Min far ønskede jo at dø, fortæller sønnen.
Denne type sager er meget sjældne i Danmark, og sagen kommer næste uge for Retten i Odense. Sønnen vil tilsyneladende ikke fornægte sit forsøg på at bidstå sin far til allersidst, så det må blive op til retten om den kærlige søn skal fængsles for sin uselviske handling. Måske "nøjes" de med en betinget dom, der er jo næppe udsigt til gentagelser.
Jeg har selv været retsforfulgt i en sag med flere lighedspunkter. Min kæreste havde god grund til et selvmord, med min viden, støtte og nærhed. Hendes sidste måltid var forresten yoghurt. Politiet spurgte ind til om der var konkrete omstændigheder som kunne kaldes "hjælp til selvmord", men på basis af min forklaring blev det i stedet til en sær sigtelse for ikke at hjælpe et menneske i livsfare. Juridisk misbrug af en paragraf, som er god og fornuftig omkring sager med fx at svigte ofre for trafikulykker. Det lykkedes dog for domstolen at sno sig udenom at dømme mig efter straffeloven.
Selvmord er ikke forbudt, og engang imellem er der nogen som har en god og gennemtænkt grund til dette. Med mindre der er tegn på forkerte motiver, kan jeg virkelig ikke se at der er brug for at slå de pårørende i hartkorn med forbrydere, når de ikke svigter i denne svære situation. Ikke er krystere.
- Politiken/Ritzau:
Søn anklaget for at hjælpe far til selvmord: Gav ham 94 morfinpiller - Fyens.dk:
Morfin i yoghurten: Fynsk mand anklaget for at hjælpe far til selvmord - Kristeligt Dagblad:
Fynbo anklaget for at hjælpe far med aktiv dødshjælp - DR Nyheder:
Fynsk mand skal dømmes for at hjælpe sin far til at dø
DIN MENING: Skal sønnen dømmes? - dr.dk/Nyheder