Logo sommerfugl

tirsdag den 13. maj 2014

Piet Hein gruk om spøg og alvor

Den som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt
han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt. - Piet Hein gruk


Et af de mest kendte og citerede gruk af Piet Hein handler jo om spøg og alvor, med disse ord:

Den som kun
tar spøg for spøg
og alvor kun
alvorligt    
han og hun
har faktisk fattet
begge dele
dårligt.    


Min oplevelse er at det især er når en spøg modtages med reaktioner eller argumenter ud fra at tolke ordene med alvor, at afsender kan blive bekymret for at blive taget alvorligt. Men sagen er at det er en dårlig spøg, hvis den ikke egner sig til at se hvor meget af den, som holder i alvor. Fordi der ligger en sandhed gemt, eller det kunne være filosofisk interessant med en anden vinkel. Så de skulle da netop være glade for at jeg viser deres spøg den respekt, at se mulighederne for at det kunne bruges som mere end blot en spøg.

Eller måske fangede den anden bare ikke at svaret kunne være ment som en fortsættelse af spøgen, med en ganske bevidst dobbelthed omkring at belyse den med alvorens lys. Kun gennem at udforske denne dualitet kan ordene bruges til deres højeste formål, at vække tanker. Mener jeg. Ganske alvorligt, og dermed også med plads til at se den spøgefulde side. Altid.


0 comments:

Logo sommerfugl